Flere akademikere skal arbejde i Slagelse

Flere akademikere skal arbejde i Slagelse

Det har siden starten af millenniet været fraflytning snarere end tilflytning, der har præget Slagelse kommune, men det skal det skal være slut nu. I løbet af de sidste par år har Slagelse i samarbejde med andre kommuner forsøgt at øge tilflytningen såvel som antallet af pendlere, der skal have deres hverdag i kommunen.

Akademikere skal arbejde i Slagelse

Slagelse kommune har en vedvarende kampagne ved navn ”Slagelse Kommune – Din nye arbejdsplads?”, der har til formål at informere om hvad mulighederne er for at finde arbejde som akademiker i en kommune som Slagelse.

Ligeledes har projektet Akademikerkampagnen, der blandt andet er et tilbud til medlemmer af MA a-kasse, haft til formål at bringe akademikere fra København til byer som Slagelse og Korsør, hvor de gennem møder har dannet kontakt mellem a-kassernes medlemmer og lokale virksomheder, der efterspørger akademiske kompetencer.

Baggrunden for begge tiltag er, at det er svært at få højtuddannede til at tage job i byer som Slagelse og Korsør, til trods for at kommunerne har brug for både ingeniører, humanister, samfundsvidenskab, økonomer og jurister. Derfor er der brug for, at kommunen hjælper med at danne bro mellem Akademikerne og det omkringliggende samfund.

Kommunen håber, at de ledige akademikere, kan hjælpe med drift, logistik, effektivisering og digitalisering såvel som IT, markedsføring, procesanalyser og undervisning. Samtidig er håbet også, at nogle af akademikerne ser Slagelse som et godt område at bosætte sig, da der især er attraktive boligpriser i området sammenlignet med København.

Work-Life Balance i Slagelse og omegn

Noget af det Slagelse kommune kan tilbyde, er en positiv work-life balance. Work-life balance er et relativt nyt begreb, der handler om at sikre trivsel på arbejdspladsen og mere overskud i hverdagen. I bund og grund handler det om at hjælpe dig til, at du når alt det, du gerne vil. Kort sagt handler work-life balance om, at du skal have balance mellem dit arbejde og din fritid, og det er noget af det Slagelse kommune kan tilbyde.

Til trods for at de ikke nødvendigvis står på mål med DGI byen, så råder Slagelse over en lang række baner, lokaler og anlæg, der bruges til mange forskellige fritids- og kulturfaciliteter, der blandt andet benyttes af forskellige foreninger.

Ligeledes giver Slagelse kommune mulighed for et rigt natur og fritidsliv, der inkluderer campingpladser, gadekær, kolonihaver, parker, sheltere, skøjtepladser, skove, stier og vandløb. Hvis du har lyst til at opleve den danske natur, er det et glimrende sted at starte.

Kort sagt, er Slagelse som bygget til at skabe en god balance mellem arbejde og fritid, fordi kommunens beliggenhed og muligheder faktisk gør fritiden fri. Der er mange muligheder for at fortabe sig i området, der ikke inkluderer at være i nærheden af computeren, så man kan tjekke sin mail, og det er noget andet kommunen håber at de ledige akademikere vil opdage.

Leave a Comment

(0 kommentarer)

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.